Inkontinens

Problemer med at holde tæt

 

Det skønnes at 50.000 danske børn har problemer med at holde på urin og/ eller afføring – det vil sige, at de er inkontinente.

 

Årsagen er sjældent psykisk, og ofte er der en fysisk forklaring på den manglende kontrol over blære og tarm. Generne kan dog give børnene psykiske udfordringer, og det er derfor vigtigt, at behandlingen fra begyndelsen er korrekt.

 

De typiske årsager til inkontinens hos børn er:

  • Blære-umodenhed.
  • Mental umodenhed.
  • Uhensigtsmæssige væske- og vandladningsvaner.
  • Forstoppelse.
  • Dårlige toiletvaner.

Det er altid vigtigt at udelukke medicinske og sygdomsmæssige årsager

 

Dog er det altid vigtigt at udelukke medicinske og sygdomsmæssige årsager, og derfor vil en tværfaglig indsats med speciallæge ofte være relevant.

 

Det er afgørende, at barnet er motiveret, og derfor opstartes der sjældent behandling, før barnet er 6-7 år gammelt. Udtrykket inkontinens anvendes derfor generelt ikke hos børn under fem år, da det er naturligt, at det tager tid at lære at styre både blære og tarm.

 

Forældrene skal ligeledes være indstillet på at yde en indsats, med at støtte, opmuntre og hjælpe med de praktiske foranstaltninger, der kræves for at opnå succes med behandlingen.

Hvilke symptomer/ problemer kan der være tale om:

 

  • Utætheder om dagen.
  • Utætheder om natten og svært ved at komme af med natbleen.
  • Svært ved at komme af med urin eller afføring.
  • Det gør ondt, når barnet tisser eller har afføring.
  • Hyppige toiletbesøg.
  • Barnet har været renligt, men nu er inkontinensen vendt tilbage.
  • Barnet har svært ved at mærke tisse- og/eller afføringstrang.

Ring til 42 16 97 14 for tidsbestilling.

Telefonen er åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00-15.00.

Mail: helene@baekkenunderliv.dk